Udsendelse af strøm-regninger i VOS Net’s område

 

Som det fremgår af den seneste regning fra VOS Net A/S, vil vi gerne informere om, at elregningen fra d. 1. januar 2014 vil blive delt op i to regninger. Ændringen sker i forbindelse med, at Sinus Energi (en del af Scanenergi koncernen) har købt VOS El-handel A/S pr. 1. juni 2013. Det betyder, at for den del af strømregningen, der vedrører skatter, afgifter og transport, vil du modtage en regning fra VOS Net A/S, imens den del, der vedrører selve dit strømforbrug, fremover vil blive faktureret af Sinus Energi.

Opdelingen af regningen ændrer ikke ved dine priser og vilkår.

Vi vil ligeledes orientere om, at det heldigvis kun er i en overgangsperiode frem til oktober 2015, at du vil modtage ovennævnte 2 regninger. Fra oktober 2015 vil vi som følge af en ny lov gældende for hele el-branchen igen have mulighed for at samfakturere din strøm-regning.

Salget af VOS Elhandel til Sinus Energi pr. 1. juni 2013 blev gennemført med baggrund i, at Sinus Energi udbyder flere strøm-produkter og energioptimering, som kan medvirke til at nedbringe strøm-forbruget og dermed udgifterne til strøm, til glæde for såvel din økonomi og miljøet.

Overvejer du eksempelvis at energioptimere din bolig, kan du med fordel tjekke og ansøge om tilskud via vores online tilskudsberegner – læs mere og ansøg under søg tilskud her på hjemmesiden. Du kan også med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev, så vil du løbende modtage gode råd til at sænke forbruget.

Sinus Energi har lang erfaring med indkøb af strøm til vores kunder primært i Midt og Vestjylland. Vi garanterer dig lokal service af høj kvalitet. Er du i tvivl om noget, så ring til vores kundecenter mandag – torsdag imellem kl. 8 – 16 eller fredag fra kl. 8 – 15 på tlf. 99 92 92 60.

 

Sinus Energi gebyroversigt

Privat
Erhverv